Hjertestarter

Du finder hjertestarteren ved indgang til gl. klubhus, Vesterbyvej 1. 

Østerild Multicenter har ellers hovedindgang fra Østerild Byvej 7. 

Skiltning for hjertestarter

Hjertestarter Ved østerild Multicenter

Ebh - fonden sponsorede en hjertestarter for mange år siden, som er placeret ved indgang til gl. klubhus ved Multicenteret . Den er stadig opdateret og klar til brug. Desuden er der i 2019 etableret en hjertestarter hos SPAR købmanden, Østerild Byvej 105.

Gør noget! Bliv en del af Hjertestarter-Netværket.

Vi er en del af det nye landsdækkende Hjertestarter-Netværk.

Der er opsat et stort, men hidtil ukendt antal hjertestartere i Danmark. Hvis du har én af dem, så skynd dig at tilmelde din hjertestarter til Hjertestarter-Netværket påwww.hjertestarter.dk!

Den hjertestarter vi har, kan være med til at redde liv ved pludselig, uventet hjertestop i nærheden. Det er vigtigt, at hjertestarteren anvendes så tidligt som muligt. Hvis hjertestarteren kan påsættes og anvendes før en ambulance når frem, kan den måske være med til at redde liv.

Hjertestarter-Netværket er et register over hjertestartere i Danmark. Tanken er, at alarmcentraler landet over med tiden kan anvende oplysningerne fra Hjertestarter-Netværket til at dirigere førstehjælpere hen til den nærmeste hjertestarter. I Storkøbenhavn er det allerede en realitet fra efteråret 2007 med projektet ”Hurtig hjælp med hjertestarter” også kaldet ”Gør noget! – Hjertestartere i byen.”

Det landsdækkende netværk er skabt i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Københavns og Frederiksberg Kommuner, TrygFonden, Atkins, rådgivende ingeniører og Hjerteforeningen. Hjertestarter-Netværket er nonkommercielt og drives af TrygFonden.

Du kan læse mere om Hjertestarter-Netværket og projekt ”Hurtig Hjælp med Hjertestarter” på www.hjertestarter.dk

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok