Zumba Fitness

Zumba er dansefitness inspireret af latinamerikansk musik.

Zumba er sjov træning for alle aldre, og musikken vil få dig i rigtig godt humør. Dansetrinene er simple og din krop vil blive opstrammet på en helt ny måde. Zumba® er et fitnessprogram, der kombinerer dans og fitnessøvelser. Det blev grundlagt af den columbianske dansekoreograf Alberto “Beto” Perez i 1990′erne. Det specielle ved dette program – det, der har gjort det så populært – er, at det kombinerer dansetrin fra traditionelle latinamerikanske danse, såsom salsa, samba, merengue og reggaeton sammen med mere internationale dansetrin og musikstilarter fra blandt andet hip hop. Danseelementet gør workouten lidt sjovere, fordi du lige som ved en normal workout ikke bare laver gentagende øvelser og bevægelser – du lærer også at danse.

I en træningssession varieres der mellem langsomme og hurtige rytmer, og det fulde program er skræddersyet til både at tone kroppen samt til at forbrænde fedt. Der bliver arbejdet med alle muskelgrupper.